Hjemme hos os har vi et meget naturligt forhold til at være nøgne. MEGET naturligt. Jeg tror eksempelvis ikke at Karl havde bukser på i september… Ud over at han pottetræner, så er han bare generelt glad for at have bar mås. “Jeg vil gerne være SPLITTERbar!” Og han har det ikke fra fremmede. Mads sover uden tøj på, er svært glad ved at gå uden underbukser og har en stor glødende forkærlighed for at være nøgen i haven om sommeren. Mattis smider kludene, hvis lejligheden byder sig og samtlige sommerdage kom han hjem fra børnehave, konstaterede at Karl var nøgen og kylede derefter alt sit tøj i en fart. Jeg har nok et lidt mere moderat behov for at spankulere rundt helt au naturel, men jeg må indrømme at jeg tilbragte det meste af Lasses to-tre første uger med bar overkrop. Der var indian summer og virkelig varmt, jeg ammede konstant og han fik masser af hud-mod-hud-kontakt.

Og ja, vi bader med vores børn! Når man sådan står der og skyller shampoo ud og konverserer med sine unger, så kommer man også til at svare på, hvorfor der er hår dér eller hvorfor man egentlig går med bh. Og i min optik er det en vigtig gave at give sine børn med ud i verden. At kroppen er dejlig, interessant og vigtig at tage vare på og tale om. Det giver jo også lejlighed til at snakke med sine børn om, hvor folks grænser går. Hvor ens egne grænser går og hvor det er sundt og naturligt at de selv sætter deres.

Jeg havde kortvarigt i løbet af min tid i Aarhus en amerikansk kæreste. Vi var sammen i to-tre måneder og jeg så ham aldrig nøgen i fuld figur. Jeg sov uden tøj på og han sov i t-shirt og sweatpants. Og efter eventuelle afklædte aktiviteter, godt gemt under dynen, klædte han sig på INDEN han stod ud af sengen. Han fortalte, at han aldrig havde set sine forældre nøgne og han var dybt mystificeret af, at nøgenhed ikke var et tabu for mig. Jeg forklarede ham om min opvækst, om mine forældres afslappede forhold til nøgenhed, om kulturen i Danmark. At her har børnene bar mås ved stranden, at man kan bade topløs, hvis man vil, at man må amme alle steder.

Men det er efterhånden 13 år siden og jeg kan med beklagelse konstatere, at tingene har ændret sig. Om sommeren er der ingen topløse kvinder ved strandene mere. Måske man er bange for ufrivilligt at ende på internettet? Vores gode venner har en søn på fem. Da han i sommer legede nøgen ved en lokal strand blev han spurgt af en lidt ældre pige om ikke han syntes det var upassende, at han ikke havde badebukser på. Der er ammehjørne i IKEA og Magasin, så man ikke risikerer ammende kvinder i Joe & the Juice. Og der er sågar caféer, der helt frabeder sig amning. Det er som om der er sket et stort kollektivt moralsk skred, som betyder at eksempelvis en brystvorte er blevet seksuelt ladet og blufærdighedskrænkende i situationer som tidligere var ganske uskyldige. Jeg konstaterer det – men jeg forstår det ikke. En brystvorte er vel først og fremmest et mundstykke! Og du KAN jo kigge væk….

Det er som om vi har parkeret naturligheden og den sunde fornuft og erstattet det med snerperi, hyklerisk blufærdighed og en sørgelig kropsforskrækkelse. Hvorfor må der være store bryster på bybusserne i Aarhus, men jeg må ikke amme, mens jeg drikker en kop kaffe? Min blottede brystvorte har i det mindste et fornuftigt formål og er på INGEN måde i en seksuel kontekst, når jeg ammer (så diskret jeg kan!).

Så; hvis man ankommer til Vestermarksvej 4 uanmeldt (please DON´T!), så er man selv ude om det. Man risikerer at finde fruen i huset på “det lille hus” for åben dør og halvdelen af mælkebaren ude i fri dressur. Det er ikke et tænkt scenarie. Når en kvinde skal, så skal hun…. Også hvis det er midt i en amning og et skænderi med ældste barn.