Jeg har INTET at tage på… Grøn garderobe.


Kender du den fornemmelse? Den popper som regel op, når man står foran sit (stopfyldte) klædeskab og leder efter lige netop det stykke tøj, som vil gøre en til festens, brunchens eller fødselsdagens stilmæssige stjernekaster. Jeg ved også, at alle rent faktisk har noget at tage på! Jeg har aldrig mødt en nøgen medborger på gågaden, i rask trav på vej mod TøjExperten, fordi skabet vitterlig VAR tomt i morges. Så argumentet om, at man ikke har noget at tage på holder aldrig. Vist har vi så, men vi er forvænte og forkælede og vant til at damebladene, Instagram og modebloggerne tænder vores shoppelyst og at Magasin, designerbutikkerne og de billige tøjkæder sørger for at lysten kan blive stillet.

Først tager vi lige min indebrændte miljø-forkæmper-dundertale… Jeg har det meget stramt med modebranchen efterhånden. Miljøsvineriet er gigantisk, de menneskelige omkostninger ved billige t-shirts og sommerkjoler er enormt og hvert år afbrændes mange tusind tons sprit-nyt tøj. Designertøjet brændes, så det ikke skal komme på udsalg og ende på fattigrøve, som ikke harmonerer med brandets identitet. De billige kæder gør det for at få plads til alt det nye, der konstant kommer væltende og som kunderne skal føle sig fristet af. Burberry i den ene ende af skalaen og H&M i den anden ende er hårrejsende eksempler. Og så er der modebloggerne. ARGH. Hvis de har andet formål end at animere til et grotesk overforbrug, så kan jeg ikke få øje på det! Jeg begriber ikke, hvordan man kan sove om natten, når ens yndlingsbeskæftigelse er at reklamere for et liv, hvor man aldrig har det samme stykke tøj på to gange. Svaret har nok noget at gøre med at rage endnu mere gratis designertøj til sig, men det gør mig SÅ træt…  Der er heldigvis også fremsynede bloggere, som fokuserer på bæredygtig mode, nogle af de bedste pt. finder du her. Indtil nu har modens alibi for alt svineriet og skyklapperne været, at “man jo også skal have lov at have det lidt sjovt ind imellem!“. Nej, man skal ej, hvis omkostningerne er sammenstyrtede sweatshops og pesticidregn. Argumentet holder ikke længere, skyklapperne skal af. Og hvis det betyder at Pernille Teisbæk og Co. skal gå i det samme par jeans flere gange i træk, så er det bare et åg vi må bære. Lidt ligesom floderne af tekstilfarve i Cairo, pesticidregn i Brasiliens bomulds-region og sweatshops fyldt med børnearbejdere i Bangladesh. Tænk dig om, før du klikker på linkene. Det er hjerteskærende læsning…

Godt. Så fik vi dét af vejen! Nu til forsiden af medaljen, det du kan gøre noget ved og det vi selv gør her hos os. Først og fremmest skal vi tænke os om. Ikke bare mene vi gør det, men gøre det rigtigt for alvor og opføre os forsvarligt og anstændigt. Jeg har en stor personlig fordel her; jeg er en jammerlig shopper, har næsten altid været det og det er blevet “værre” med årene. Jeg kan sagtens gå rundt i en tøjforretning med en stak tøj over armen og nå at lægge det hele fra mig igen, inden jeg når hen til prøverummet. (Det er straks værre i Matas, Naturskøn og Magasins hudplejeafdeling… Det kommer der et indlæg om sidenhen.) “Must have” er et tåbeligt udtryk i forhold til mode. Must haves er ilt, næring og søvn, men sgu da ikke sokkestøvler, culottes eller kluntede uldfrakker. Mulighederne for at blive stjernelækker, grøn og bæredygtig på samme tid er heldigvis flere og flere og man kan enten gå vintage-vejen, hvis man gerne vil være superoriginal – oplagt i de store byer, hvor genbrugsbutikkerne er fyldt med lækkerier – eller købe lækkert bæredygtigt tøj online eller i butikker. Jeg arbejder så vidt muligt med tre tommelfingerregler:

a) Jeg bruger det jeg har så længe som muligt. Mit ældste stykke tøj er fra gymnasietiden og jeg elsker det stadig.

b) Når noget skal skiftes ud, så skil dig af med det på en forsvarlig måde. Og led efter en erstatning, som er produceret bæredygtigt.

c) Køb færre ting, men forkæl dig selv! Hellere et par fortryllende lækre bukser fra Aiayu end skrammel med skæve sømme fra Bestseller. Man kvier sig, når Dankortet skal frem, men man glædes over det mange gange derefter! Pris og kvalitet hænger sammen.

Og så er der den daglige brug. De nederste 15-20 cm. i hver tøjbunke i skabet ligger som regel udbrugt hen og det er helt tosset! Ja, det er måske sjovere at shoppe nyt hele tiden, men der ER ingen fornuftig grund eller undskyldning længere. Skru ned og put pengene i en feriekasse i stedet. Pas på tøjet. Vi vasker ikke, med mindre tøjet er decideret beskidt eller lugter. Underbukser, svedige t-shirts og trøjer med pletter ryger selvfølgelig i vasketøjskurven pronto. Men jeg bruger eksempelvis hjertens gerne et par jeans 5-10 gange, før jeg vasker dem. Vær opmærksom på rutine-vaskeri og brug fornuften og næsen i stedet.

Svanemærket vaskemiddel giver sig selv. Det koster det samme som konventionelt vaskemiddel og tøjet bliver ligeså rent. Duften af lavendel, appelsin eller havbrise må man undvære, det kræver kun en ganske kort tilvænningsfase. Til gengæld bliver det svært at vænne sig til den lettere voldsomme odeur af Ariel, når først tilvænningen er sket! Hvis man gerne vil have lidt duft i tøjet og ikke tror på at de billige mærker dur, så kan man købe sig fattig (og lykkelig) her.

Hitlisten:

– Genbrugstøj!! I lang tid troede ungerne at nyt tøj kommer fra bæreposer fra Rema1000 og Brugsen. Vi har sparet mange mange MANGE tusind kroner ved at tage imod genbrugstøj og i øvrigt lade tøj gå i arv fra Mattis til Karl og videre til Lasse. Brugt tøj er blødt, det dufter rart og har ofte en lækker følelse af at være “gået til'”.

– Vi køber (næsten) kun det vi har brug for. Jeg indrømmer åbent min meget store kærlighed til yoga-tights og blomstrede sommerkjoler og jeg har også flere end jeg ret beset har brug for. Nobody’s perfect. Bortset fra min nye sommerkjole… Den er dreamy.

– Vi behandler tøjet med respekt. Vasker skånsomt ved lave temperaturer i Svanemærket vaskemiddel. Reparerer eller lapper, hvis vi kan (tak mor og svigermor). Slider det op eller giver det væk, når vi ikke kan eller vil bruge det mere. Og det ryger kun i skraldespanden, hvis det er så ramponeret at vi ikke kan være bekendt at aflevere det i Humani. Noget af det bliver sågar til pudseklude i værkstedet først.

Plads til forbedring:

– H&M. Vi køber for meget tøj der og det piner mig! Min eneste undskyldning er, at vi passer godt på det og bruger det til det er slidt op. Ovennævnte bluse fra gymnasietiden blev købt i H&M. Og man kan jo sætte deres “Conscious”-filter på, når man shopper, så man udelukkende vælger mellem de styles.

– Tørretumbleren. En energisluger, men jeg elsker den og afvænningen er hård. Især fordi tre drenge betyder nogle et astronomisk antal små boksershorts, strømper og t-shirts. Det er dovenskaben, der vinder og det er lidt pinligt… Must do better!

– Impuls- og fejlkøb. Jeg har været stor-slem til at rage noget til mig, fordi jeg blev grebet af panik. Måske var det på udsalg og for billigt til at jeg kunne sige nej? Eller også har jeg i et spiltsekund visualiseret mig selv, som typen, der går i dyre ridejakker fra Gant. Det er i hvert fald dumt og overskudslageret er samlet i en kasse og ryger på Trendsales eller loppemarked, så snart jeg får mig taget sammen. Ved nogen af jer, hvor de gode loppemarkeder findes, hvis man skal sælge Inwear-kjoler og skindnederdele fra French Connection? Så sig frem!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *