Hvor grønne er vi?


Mit liv som bevidst forbruger begyndte cirka midtvejs i folkeskolen. Sammen med en klassekammerat lavede jeg et oplæg om dyreforsøg, hvor vi blandt andet viste videoklip fra kosmetik- og medicinindustriens brug af dyr i forsøg med alt fra mascara til brandsårsbehandling. Videoen var rædselsvækkende, oplægget var vældig godt og til vores stolthed blev vi bedt om at holde det i alle de store klasser. Og synet af folks ansigter, når de så videoen fik mig til at føle, at jeg gjorde noget vigtigt. Oplyste nogen. Flyttede noget. Oplevelsen og min nyerhvervede viden tændte en ild i mig. En ild, der stadig brænder og som betyder, at min identitet som bevidst forbruger er et af de mest fremtrædende elementer ved mig. Jeg føler en stor forpligtelse til at gøre det rigtige, hvis jeg ved hvad det rigtige er! Til at leve hensynsfuldt, leve grønt og først og fremmest tage stilling, i stedet for at leve og forbruge ubevidst. Hvis du bevidst vælger at købe håndsæbe med parfume, fordi du elsker duften og det gør dig glad, så fortsæt endelig, by all means! Jeg er ikke hellig og jeg gør heller ikke ALT det rigtige. Men jorden lukker og slukker (forhåbentlig) ikke, når du og jeg stiller træskoene og hvis her skal være rart at være om 100 år, så er det altså vores opgave at tage en del af slæbet. Vi kan ikke tørre den af på børn og børnebørn, forbruge som Kardashians og satse på at de yngre generationer udvikler mirakuløs teknologi, som ordner det hele med et trylleslag. Det er kujon-agtigt, pinligt og ignorant. Og de vil forbande os for det. For vi ved jo godt den er gal.

Klima-debatten er efterhånden hedere end den globale opvarmning og dét siger ikke så lidt. Der findes stadig masser af mennesker, som ikke tror på global opvarmning, som ikke bekymrer sig om smeltende poler, døende isbjørne og strande fulde af plastik. Og jeg forstår det ikke! Mest fordi det næppe kan handle om uvidenhed. Nogle gange synes jeg næsten vi ved mere om tingenes jammerlige tilstand end godt er… Men så meget desto mere grund er der til at komme ind i kampen. Jeg bliver tiltagende indigneret, frustreret og måbende, når jeg møder folk, som lever fuldstændig upåvirket af den viden vi har om vores indvirkning på miljøet. Jeg frygter selv lidt den dag, hvor jeg begynder at påtale folks miljø-slendrian og bliver sådan en, der løber efter folk på cykelstien og råber “DU TABTE NOGET!!”.

Sagen er jo den, at naturen og jorden er ligeglad med, hvordan du og jeg behandler den. Vi er ikke nogle særlig høflige gæster, vi roder, sviner og splitter alting ad og opfører os hensynsløst og tåbeligt. Og den sorte ironi består i, at det kun går ud over os selv. Jordkloden skal nok overleve os alle sammen. Det er os der er truet for alvor. Det er os, som er ved at ødelægge den bedste hjem vi overhovedet kunne drømme om. Det kan godt være, at der er vand på Mars, men come on. Jeg skal ikke have nogen billet. Og alt hvad vi gør – det hele – har en effekt. Både en konkret effekt og en signal-effekt. Langt de fleste omstillinger Mads og jeg har lavet i vores liv er inspireret af andre, som måske ikke troede at deres lille bidrag flyttede noget som helst. Men det gjorde det. Det gør det! Vi kigger på hinandens tøj, ned i hinandens indkøbskurve og lurer i hinandens badeværelsesskabe. Og så længe en Svanemærket håndsæbe er ligeså god og ligeså billig som én fyldt med parfume og farve, så begriber jeg ganske enkelt ikke, hvordan man kan vælge forkert. Ja, forkert! For der er ikke noget modargument længere. Time’s up. Farvel til miljøsvineri, overforbrug og klima-ligegyldighed. Der er ikke længere nogen undskyldning og hvis der er en, så vil jeg meget gerne høre den!

Men hvor grønne er vi egentlig selv? Temmelig grønne, tror jeg! Men med plads til forbedringer. Derfor følger nu nogle indlæg med fokus på vores grønne liv. Hvad vi gør og ikke gør. Hvad vi spiser, dyrker, forbruger, fravælger, tilvælger, savner og elsker. Hvem ved? Måske kan vi inspirere en læser eller to undervejs…

“Fight for the things that you care about, but do it in a way that will lead others to join you.” Ruth Bader Ginsburg

 

 

 

Pin It

Leave a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *