Det er måske i virkeligheden i høj grad et spørgsmål om personlighed og gemyt, men nej, det gør jeg næsten aldrig. Min dag er heller ikke ligefrem præget af lediggang, tværtimod. Børnene fylder selvsagt rigtig meget og i min “pause”, når Karl sover, ordner jeg så vidt muligt alt det huslige, så vores tid sammen når Mads og Mattis er kommet hjem kan bruges på at være sammen og lave familieting. Den struktur udgør simpelthen rygraden i, at dette projekt fungerer. Mit arbejde er vores børn, vores hjem og alle de opgaver, som knytter sig dertil. Og pointen er, at når der er fyraften, så har vi fri, rigtig fri! Der skal naturligvis laves aftensmad, børstes tænder osv., men de mere tunge praktiske opgaver skal vi aldrig bruge tid på udenfor normal arbejdstid.
Min dag ser, gennemsnitligt, sådan ud: op, på badeværelset, morgenmad med familien. Lave madpakker, tøj på, soignering af børn, hjælpe dem med tøj, pakke Mattis’ taske, sko og overtøj på, køre i børnehave. Det foregår omkring kl. 8.15. Hjemme igen ca. kl. 9.00. Udenfor med Karl og bagefter laver vi en indendørs aktivitet. Nogle gange noget kreativt, nogle gange musik, nogle gange noget praktisk. Ellers kører vi på biblioteket eller på besøg hos nogen. Frokost omkring kl. 11, Karl sover ca. 11.30-14. I dét tidsrum sker der et udvalg af følgende: tømme eller fylde opvaskemaskine, tømme eller fylde vaskemaskine, lægge tøj sammen og på plads, lave granola, farve øjenbryn, rydde legetøj op, gøre badeværelser rene, læse e-mails, lave bestyrelsesarbejde for børnehaven, forberede aftensmad, samle strømper op, spise frokost, motionere i stuen, bage rugbrød, bestille lægetider, tømme skraldespande, reservere biblioteksbøger, drikke kaffe, være på toilet i fred, lave madplan, fjerne afskallet neglelak, læse nyheder online, støvsuge, pille grå hår ud af hovedet, tale i telefon, samle LEGO op, skrive til min blog. Karl står som regel op omkring kl. 14, hvor vi måske spiser noget eftermiddagsmad, måske går udenfor, måske læser, spiller iPad, laver puslespil eller noget andet hyggeligt. Kl. 14.30-15 henter vi Mattis og vi plejer at tage os god tid, så de kan nå at lege sammen i børnehaven. Vi er hjemme inden kl. 16, hvor Mads som regel kommer hjem. Så er det familietid, måske udenfor igen, fjernsyn og frugtskål, mad ved 18-tiden, badekar, nattøj, tandbørster, historier og godnatsange. Lyset slukkes omkring 19.45, køkkenet ryddes og Mads og jeg dratter om på sofaen, kysser og logger på HBO.
Der er naturligvis udsving, hvad alle der nogensinde har kendt et barn eller brugt tid i en familie kan regne ud! Der er også sæsonmæssige udsving og i sommerhalvåret vil jeg nok være mere tilbøjelig til at lade sokkerne og de grå hår være og gå i køkkenhaven eller drivhuset i stedet. Om vinteren bruges der mere tid på at rydde ud i skuffer og skabe, eliminere bunker og sortere og kassere legetøj og tøj. Ingen af os er ordensmennesker, vi roder temmelig meget og der akkumulerer sig en hel del pulter i krogene hen over sommeren, som jeg så forsøgsvist muger ud i om vinteren. Det morer mig ikke specielt meget, men jeg er paradoksalt nok allergisk overfor husstøvmider og hvis alting er totalt broklet til af rod og støv, så bliver jeg simpelthen utilpas. Jeg bliver aldrig dronningen af Ajax og pletfri overflader, men jeg prøver…. For en mere udførlig beskrivelse af hvor stort et svin jeg er, kan man klikke sig her hen.
Måske er det i virkeligheden mere korrekt at sige, at jeg aldrig mangler noget at lave, selv om jeg går hjemme. For naturligvis er der også elementer, som keder mig, præcis som da jeg arbejdede. Jeg kender mange mennesker, som er virkelig glade for deres arbejde – og de keder sig også nogle gange. Dagdrømmer, laver overspringshandlinger og fantaserer om andre måder at tilbringe dagen på…. Jeg dagdrømmer eksempelvis tit om De Termiske Bade på Hotel Vejlefjord! Eller om at have en farm i Afrika for foden af Ngong Hills, drikke cocktails, høre grammofonplader og skyde efter løver. Men for det første så er der ALT for langt i børnehave for Mattis hver morgen, Mads ville aldrig klare varmen og når hverken Denys eller Bror var hjemme, så virkede det altså også som om Karen kedede sig lidt. Så vi bliver! Jeg har for øvrigt også engang læst, at hvis man aldrig keder sig, så er det fordi man er for dum…. Og hvem vil have dét siddende på sig??