Jeg er et svin…


Min mormor var et utrolig sødt og dejligt menneske. En lille dame med bobbet hår, læggede nederdele, silkebløde kinder og tykke fingre med guldringe, som ikke kunne komme af. Hun brugte tørklæde om håret, når hun stegte frikadeller, for at håret ikke skulle lugte af stegeos bagefter. Hun gik med silketørklæder og lækre skindhandsker og en jakke fra Burburry. Hun elskede kaffe med piskefløde, Magasins cafeteria og især os, børnebørnene. Når vi holdt ferie hos hende og min morfar blev vi voldsomt forkælede. Minderne om dem er mange og de er alle sammen fantastiske. Huset, haven, duftene, lydene, traditionerne og de to kærligste mennesker i verden. Men – og det er min egen mors tørre konstatering – min mormor var ikke specielt proper. Deres hus var altid rent og pænt, der duftede af sæbe, barberskum og kaffe, men min mormor var ikke synderligt underholdt af at holde hus og gøre rent. Min egen mor til gengæld er en lille vims hvid tornado. Hun har vasket gulv flere gange denne måned end jeg har i dette år. Og det er gået op for mig at min mormors manglende entusiasme overfor Vileda-mopper og Ajax-vand er gået i arv til mig…. Jeg er faktisk lidt et svin.

Jeg kan vildt godt lide, når her dufter af frisk luft og Ajax. Men her lugter ligeså ofte af blespand, skraldepose og sveden kaffe. Jeg elsker rene vinduer. Men jeg har måske vasket vores vinduer én gang årligt, mens vi har boet her. Det er snart seks år. Jeg elsker ryddede og rene overflader, fri for skrammel og støv. Men vores køkkenbord ligner en mellemting mellem en genbrugsbutik og Elgiganten. Lige pt er vores gaskomfur svært beskidt og trænger voldsomt til en overhaling. Der er blandt andet pletter af Nigella Lawsons Chocolate Peanut Butter Fugde Sauce (PRØV DEN!) på det og den sauce lavede jeg til min fødselsdagsmiddag for hele familien – for to en halv uge siden….

Man kunne jo umiddelbart tro, at eftersom jeg er hjemmegående, så ville jeg have tid/lyst/rygrad/motivation til at hæve Zilit Bang-standarden lidt. Sagen er bare den, at når Karl sover og jeg har fjernet det værste rod, opvask og tøj, så er der andre ting jeg hellere vil. Bage noget. Sylte noget. Høste noget. Læse noget. Skrive noget. Motionere. Besvare mails. Spise. Finde ud af, hvad fanden Carl Holst havde gang i. Være på Pinterest og kigge på fine legeredskaber til drengene, drivhusidéer til Mads og billeder af grimme katte til min bror.

Jeg kender en kvinde, som har forfinet kunsten at være skideligeglad med det huslige. Der er nemlig ting hun meget hellere vil. Hun er en klog, veluddannet og dejlig kvinde på 40, gift med en fantastisk mand og sammen har de tre søde unger. Første gang jeg besøgte dem, til en børnefødselsdag, måtte vi starte med at rydde de tomme skåle fra morgenmaden væk, med indtørrede havregryn og det hele. Køkkenet flød, der var tøj og legetøj alle vegne, sofaen var fuld af pletter, sengene var ikke redt og rent tøj var noget man hentede i den stak, som var hevet halvvejs ud af tørretumbleren. For hun er oprigtigt ligeglad! Hvis tøjet er rent og (nogenlunde) helt, så må det være godt nok. Hun vil hellere bage lækre kager og boller end hun vil støvsuge, før gæsterne kommer. Familien er flere gange rejst ud i månedsvis for at kigge på verden med børnene. Jeg synes at prioriteringen er dybt beundringsværdig. Det er ikke vigtigt om der er støv i krogene, når vi ses. Det vigtige er, at vi ses! Man er altid velkommen hos dem. De hygger, snakker, laver mad og har det herligt. Og jeg er lykkelig for at have den slags mennesker tæt på. I en hverdag som deres med tre børn, to fuldtidsjobs, fritidsaktiviteter, lektier, møder osv. er det fuldt forståeligt, at man må prioritere.

Tænk, hvis flere have modet til at fravælge vinduespudsningen og invitere gæster i stedet for…. Så kunne man jo passende servere en portion is med Nigellas sauce på. Den sviner! Men den er det hele værd….

Pin It

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *