Hverdag er gentagelser


“Mest af alt holder jeg af hverdagen.” Dan Turèll var – på dette punkt – en priviligeret mand. Selvom vi bor i en rig, tryg og velfungerende del af verden, så snakker jeg tit med folk, som trænger til en pause, til frihed, til at komme væk fra det hele. Hjulene kører en kende for hurtigt og den slags kan give kvalme. Hverdag er lig med gentagelser. Det ligger nærmest implicit i ordet. Hver dag. Omkring 90-95 % af vores hverdag består af gentagelser, har jeg læst et sted… Ud af sengen, på toilet, bade, vaske, hår, føntørre, tag tøj på, vække børn, smøre madpakker, hente og bringe, maile, ringe, sms’e, arbejde, holde møder, sælge, købe, bage, reparere, producere, handle i Rema, tørre numser, skifte bleer, lave mad, tørre sovs op, fylde opvaskemaskinen, fylde badekarret, samle LEGO-klodser op, synge den med flyvemaskinen, kysse, se noget på Netflix, kysse noget mere, springe tandtråden over, børste tænder, læse to sider i noget Ejersbo, lukke øjnene, stresse over ting fra dagens løb eller over dagen i morgen og til sidst forhåbentlig sove.

Det er derfor man kan glæde sig helt vildt til tre døgn i Lalandia. Eller til røvballe-charter i Tyrkiet. Eller til at udhule et græskar, prøve noget tantra eller spise hos veganerne. Fordi det ikke er hver dag man gør det. Nogle gange er det nye skønt, bare fordi det nyt!

Men der ER mest trummerum på programmet. Så øvelsen er vel at forsøge at gøre trummerum til et positivt ladet ord. Det er da dybt luksuriøst at have en hverdag, som er tryg, velkendt og stabil. At man så af og til trænger til at tage en afstikker, det er nok et menneskeligt vilkår, her i tilværelsens ulidelige lethed. Nu er jeg utrolig doven af natur og det gælder selvfølgelig ikke alle, men jeg er lykkelig og taknemmelig for, at jeg ikke skal opfinde den dybe tallerken hver morgen.

Jeg elsker min og min families trummerum. Der er også tidspunkter, hvor den er helt latterligt kedelig og forudsigelig, hvor jeg drømmer om at tage til Afrika og blive safari-guide eller bosætte mig i Berlin og skrive dårlige digte og blive ryger. Men jeg ville sandsynligvis ikke nå længere end til vores virkelig grimme låge, før jeg ville vende om og pakke ud. Og jeg kommer ikke til at sidde om 50 år og dunke mig selv i hovedet med at jeg ikke skred fra det hele og blev overset poet. Jeg vil helst være her! Jeg vælger mit valg.

Mest af alt holder jeg af hverdagen. Det er priviligeret, det ved jeg godt. Jeg ville muligvis holde endnu mere af den hvis vi rejste mere, tjente mere, oplevede mere. Hvem ved? Men jeg vælger mit valg og jeg er stolt af hver eneste meningsfulde gentagelse.

Så kan jeg blive litterær storvildtjæger i mit næste liv. Der vil jeg i øvrigt også gerne bede om tynde ben og tykke øjenvipper. IKKE omvendt. Det har jeg prøvet.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *