For en hel del år siden boede Mads en periode i Val Thorens. Han stod på ski om dagen og festede om aftenen og havde det fantastisk. Da han kom hjem var savnet stort og minderne kunne af og til overvælde ham, så han af ren og skær længsel iklædte sig sit skitøj. Fuldt påklædt, inklusiv skibriller, telemarkstøvler og ski, sad han på sin seng  og drømte sig tilbage til sne, sol og håret tilbage. Efterfølgende viste det sig, at flere af hans bofæller fra Frankrig havde gjort noget lignende, simpelthen for at genkalde sig følelsen bedst muligt.

Jeg har en lignende opførsel, når vinterens greb strammer, når små forkølede erantis stikker snuderne op af jorden og jeg mærker længslen efter sol i ansigtet, muld mellem hænderne og lærkesang over mit hoved. Jeg står ude i mit drivhus med en grensaks eller en planteskovl i hånden og kigger mig søgende omkring. Det er stadig for koldt og for vådt til at gøre noget som helst, men var der ikke noget med, at Camilla Plum sår hestebønner allerede i februar…? Hmm, så er jeg jo faktisk bagud! Jeg står i køkkenhaven og stirrer koncentreret på rækken af hvidløg vi satte i efteråret, for de MÅ da været vokset, bare lidt. Jeg rydder op i havestuen, fjerner gammel julepynt, poser med fuglefoder, havegrej og sække med pottemuld, for nu skal bordet tørres af, stolene vaskes rene og gulvet fejes, for lige om lidt skal vi drikke kaffe derude. Måske. Måske med en fleecetrøje på. Og terrassevarmeren tændt. Og skisokker på. Så kan Mads jo passende hoppe i skistøvlerne ved samme lejlighed!