Hvornår skal vi spise?!


Potentielt et af de mest stressende spørgsmål, man kan blive stillet af sine børn. For de spørger som regel, når de gerne ville have spist for fem minutter siden. En sjælden gang er jeg heldig at kunne svare “Nu!”. Men det er sjældent, at timingen er så perfekt og som regel kravler Karl op på stolen og begynder at hamre i bordet og Mattis bliver midlertidigt lam i benene af sult, så han ligger som en slatten klud på køkkengulvet og stønner opgivende.

Af selvsamme årsager har jeg oparbejdet et lille katalog af “opskrifter” på aftensmad, som er nemme og gode og nogle er oveni købet hurtige! Hvis man synes, at lødigheden er tvivlsom stiller man et par skåle med frugt og grønt i mundrette bidder på bordet ti minutter før maden er færdig, hvorefter man kalder til bords. I mit hus betyder det, at tropperne samles og støvsuger skålene, mens jeg laver maden færdig. Snedigt…. Herunder opremses de nemmeste og bedste af mine Lazy Mom-klassikere – minimum indsats, maksimal fornøjelse.

Jeg kan lige indledningsvis understrege, at her ikke tælles kalorier. Når det handler om at fodre på hankønsvæsner med skyhøj forbrænding, så kan man tillade sig en betragtelig mængde hvidt brød med smeltet ost. Vi andre må indrette portionsstørrelsen og tilbehøret, så vi også kan spise med.

  • Minipizza: pitabrød på en bageplade, tomat eller pizzasauce på, skinke, pølse, spegepølse, chorizo, cheddar, mozzarella, reven skæreost osv. I ovnen ved ca. 200 grader i ti minutter til osten er gylden og bobler. Man kan jo flotte sig med økologiske varer af god kvalitet, hvis samvittigheden kræver det.
  • Naan-varianten er også god: samme procedure som ovenfor.
  • Toast: ordentligt groft toastbrød, ketchup eller pizzasauce, skinke/hamburgerryg, tomatskiver og ost.

(Kan godt mærke, at her tegner sig et pizzaorienteret mønster…. Hmmmm.)

  • Spaghetti med pølsegryde: svits et løg. skær en håndfuld gode wienerpølser i “mønter” og svits dem med. Hæld en dåse flåede tomater ved og smag til. Spis med valgfri pasta og parmesan. (Dette er en historisk Nygaard-klassiker. Da jeg var barn fik vi “parme-soya” til, dvs. vi dryppede soya på og dryssede med parmesan. Det smager latterligt godt.)
  • Nigellas spanske kylling: på en bradepande lægger man kyllingestykker, små halve kartofler og tykke “mønter” af chorizo. Drys med oregano og hakket rødløg og bag ved 200 grader i ca. en time.
  • Ravioli: Ud af en pakke fra supermarkedet! Måske den hurtigste middag, der kan skaffes. Man kan jo vælge at købe den dyre øko-variant, så kvaliteten er god. Spis med pesto eller ketchup, grønt i skåle og slut af med et stykke frugt. Alt er godt!
  • Sandwich: godt brød, salat og grønt og den enkeltes yndlingsfyld. Laks, skinke, ost, chorizo, kyllingesalat, frikadelle…. Rør en dressing af pesto og creme fraiche, smør med rød pesto eller et lag Dijonnaise. Det ligner en million på tallerknen og det tager ingen tid at lave.
  • Laks med frisk pasta og pesto/pestosauce: Laksestykker steges forsigtigt på en pande eller i ovnen, mens pastaen koger. Så tilbageholder man en kop kogevand og blander den drænede pasta med grøn pesto og lidt af kogevandet, ELLER man varmer, i en gryde, en deciliter madlavningsfløde og blander den med et glas pesto af rød peberfrugt. Det tager ingen tid og det smager fantastisk!
  • Wraps eller pita med fyld: hakket oksekød på panden, pølsestykker eller bøffer og bacon, grønt at gnave i ved siden af til ungerne, salatblade til mig og valgfrie dressinger. Et stort hit, som Mattis (i.e. the picky eater) selv efterspørger. Så det får vi tit!
  • Fiskefrikadeller: jeg har næsten altid bakker af fiskemandens fars i fryseren. Op med den om morgenen, fiskedellerne formes direkte fra bakken og mens de steger snitter jeg lidt grønt og stiller rugbrød, smør og remoulade frem. Hvis bølgerne går højere får vi ovnkartofler (eller pose-pommes!) til.
  • Risengrød: lidt en sæsonting, men god. Jeg laver min egen version af høkasse-metoden, så jeg ikke behøver at stå ved komfuret i 45 minutter. Jeg måler ris af, hælder mælken på og koger det op. Så slukker jeg, lægger låg på og laver noget andet i ti minutter. Så tænder jeg igen, koger op, slukker, låg på, venter ti minutter. Og det fortsætter jeg med, til risene er møre. Kogt mælk er så allerhelvedes varmt, at risene sagtens kan mørne i eftervarmen af hvert opkog. NB. Jeg har gaskomfur og når jeg slukker, så er der slukket! Hvis dine kogeplader holder på varmen, så flyt gryden 🙂
  • Pølsehorn: lettere bøvlet, men ikke svært. Mattis plejer at hjælpe til og vi bager nok til at der er til madpakker og eftermiddagsmad de følgende dage. Opskriften på Valdemarsros hjemmeside er god.
  • Rugbrødsmadder! Hvorfor spiser man ikke det noget mere til aftensmad? Pålægget kan varieres i det uendelige, ungerne kan selv smøre og gøre ved og man kan jo flotte sig og spejle et æg, købe en bøtte rejer eller stege en frikadelle til.

Andre hits i min husholdning er naturligvis hjemmebagt pizza (vi har stenovn, en voldsom luksus som giver vidunderlige pizzaer), spaghetti bolognese, lasagne og boller i karry. Lidt sjældnere gæster er pasta carbonara, kyllingegryde med tomat og fløde og den klassiske frikadelle (Frk. Jensens opskrift er suveræn (hendes chokoladekage er horribel)).

Og som alle andre er jeg også nogle gange fuldstændig blank! Jeg støver rundt i kogebøger efter idéer, kigger på hjemmesider med madplaner og sukker opgivende ved forslag om jordskoksuppe, andelår og indisk curry. Mit køkken frekventeres af nogle forholdsvis konservative spisere og nye ting skal indføres meeeeget langsomt. Intet er umuligt, men tålmodighed er vigtigt – og ikke min stærke side, når det kommer til mad. Jeg er altædende og håber en dag at kunne sætte stærke thaisupper, skaldyr og kartoffelmos på bordet.

Mine venner i nøden, som i alle andre kulinariske anliggender, er mine to køkkengudinder Nigella Lawson og Camilla Plum. De er begge dygtige kogekoner med forstand på børn og hvor jeg vender mig til Plum for det mere krævende og langsommelige, så er Nigella mit forbillede i god mad, Express style. Hendes kogebøger har været en åbenbaring for mig og jeg kan ikke anbefale hende og dem nok. Hun tæller ikke kalorier, ej heller bekymrer hun sig synderligt om måltidets optimale sammensætning. Men hun kan lave mad, som alle har lyst til at spise, opskrifterne er vidunderligt nemme og meget lækre og som sagt: hvis lødigheden er tvivlsom, så start med lidt frugt og grønt. For som hun selv skriver i forordet til den fremragende Express:

“As in cooking, so in life: We muddle through as best we can […].”

Spæk-note: hvis man, som jeg, har en tendens til at lagre fedtdepoter i et frygtindgydende tempo, vil jeg anbefale at man selv snacker på noget grønt inden middagen og i det hele taget praktiserer mådehold med portionsstørrelsen. Jeg kan sagtens spise pizza med drengene, men jeg bestræber mig på at spise en halv, fremfor halvanden. Det lykkes for det meste…

Pin It

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *