Flueben og nytårsforsætter


Nytårsaftensdag er statusdag. Sidste udkald, hvis der var noget man VILLE nå i 2015. Jeg døjer aldrig selv med den slags, for jeg er voldsomt uambitiøs og kronisk inkonsekvent, undtagen med tandbørstning og kysseri på mine børn. Jeg har af og til prøvet med sådan nogle forsætter, som jeg på daværende tidspunkt syntes var sexede, bohemeagtige og nemme at følge. “I 20o4 vil jeg spise mere chokolade, kysse mere, se flere gode film i biffen, drikke mere champagne og købe mindre tøj i H&M”. Jeg havde naturligvis hverken åndsnærværelse eller rygrad nok til at sætte streger i en notesbog og holde øje med, om jeg rent faktisk gjorde det mere… Og sådan er det stadig. Jeg er notorisk doven og distræt og det ser ikke ud til at aftage.

Næh, det er meget nemmere at skue bagud og glædes over de ting, som rent faktisk blev til noget i det forgangne år. Og hvis man husker at sætte barren lavt nok, så står succeserne i kø! Det behøver ikke være ting, som man målrettet satte sig for. Ting som krævede en indsats, hårdt arbejde, afsavn eller anstrengelse. Så på denne årets sidste dag klapper jeg mig selv på skulderen og sætter mentalt flueben ved, blandt andre ting, følgende:

  • Jeg har fået repareret min telefon, i stedet for at købe en ny.
  • Jeg har læst andet end kogebøger og børnebøger. Både aviser og romaner!
  • Jeg søgte orlov fra mit arbejde og blev hjemmegående på fuld tid. Da vi fandt ud af, at økonomien kunne holde til det var det en befriende og dejlig beslutning at tage og vi har stadig ikke oplevet et sekunds fortrydelse.
  • Jeg er holdt op med at barbere mig under armene og på benene.
  • Jeg er (næsten) holdt op med at læse dameblade. En dag, hvor jeg havde bedt om en lidt strammere tilgang til bordskik blandt husets voksne, spurgte jeg Mads, om der var noget han gerne ville have, at jeg holdt op med. Og han svarede, at han ville ønske at jeg ville holde op med at læse dameblade. Det tænkte jeg lidt over…. Dameblade er jo sådan et mentalt pusterum, hvor man slår hjernen fra og kigger på vinduer uden at lette måsen. Så jeg bad om en begrundelse. Og så:  “Du bliver ALTID sur, når du læser dameblade. De er fulde af al mulig lort og overfladiske damer, der samler på designertasker! Kageopskrifter og dernæst advarsler om mælkeprodukter og sukker. Så er der en artikel, der hedder “Elsk dig selv, præcis som du er”, og på næste side er der slankeopskrifter og maveøvelser…. Det er noget latterligt bras, jeg hader det og selvom du er klog, så tror jeg ikke helt, at du er upåvirket. Bladene er fordummende, dobbeltmoralske og ulækre.” Jeg sank en bid bolle i karry og gav ham ret. Han har nemlig ret. Jeg bliver altid sur! Og frustreret over kvinder, der er så købestærke og ensporede, at deres højeste ønske er en Balenciaga-taske MERE… Slut. No more. Finito. (Jeg kigger nogle gange lidt i et dameblad på biblioteket, bare for at se, om jeg stadig bliver sur. Det gør jeg.)
  • Jeg tabte 10 kilo rent spæk i 2015. Jeg byttede store mængder Matadormix og tandsmør ud med lidt mere beskedne doseringer og erstattede i ny og næ et måltid med blendet frugt og grønt. Den slags livsstilsomlægninger er jo aldrig specielt underholdende, men jeg er åbenbart mere velfungerende med kalorienedskæringer på den lange bane end på den korte. Jeg har tabt de samme kilo MANGE gange undervejs, for det er man nødt til, når ens livsstilsomlægning giver plads til virkelig store stykker Drømmekage, når nogen har fødselsdag. Ikke desto mindre, så lykkedes det, det pynter svært og er væsentlig sjovere, når der om lidt skal prøves jeans på udsalg!
  • Jeg har været en (rimelig) god mor. Jeg har skældt mindre ud, givet lov til flere sjove ting, læst flere bøger, danset mere til Lady Gaga, sunget flere sange og ikke mindst været mere tålmodig. Der er blevet råbt mindre og snakket mere. Opdraget mindre og leget mere. Jeg har brugt laaaang tid på at forklare Mattis (Spørge-Jørgen) om alt fra skilsmisser og kejsersnit til stjernebilleder og kageopskrifter. Jeg får ikke den der udmattede følelse efter spørgsmål nummer elleve… Det gør mig glad, lettet og stolt.
  • Jeg er holdt op med at følge Andrea Elisabeth Rudolph på Instagram. Og Ohsheglows! Til gengæld følger jeg Ditte Giese, hvilket burde være obligatorisk.
  • Jeg er blevet venner med et menneske, jeg virkelig ikke brød mig om, da jeg mødte vedkommende.
  • Og så har jeg startet mig blog! Den er jeg glad for. Den er et sjovt projekt, som jeg elsker og uden Mads’ hjælp ville den have lignet l… Så det er også et fælles projekt, som IKKE involverer gravemaskiner, cementblandere eller rutefart til Stark. Vidunderligt.

Og til sidst et par forsætter. Ikke noget ambitiøst, bare nogle småting, som næsten opfylder sig selv:

  • Jeg vil ikke være en del af Bloggers Delight eller Bloglovin’.
  • Jeg vil aldrig mere købe citrusfrugter, som ikke er økologiske.
  • Jeg vil kysse mere på Mads. Han er SÅ pæn og han bliver SÅ glad.
  • Jeg vil være ligeglad med appelsinhud og åreknuder og gå i shorts til sommer. HVIS det bliver sommer.
  • Jeg vil gå flere ture med Molly. Det er godt for os begge og en af os har irritabel tyktarm og gåture skulle vist nok hjælpe….
  • Jeg vil arbejde for at starte en legestue i Brædstrup, så Karl og jeg kan få flere venner.
  • Jeg vil undlade at drikke øl, spise dårligt slik, se programmer med Jacob Riising og film med Cameron Diaz.
  • Og så vil jeg huske på Lama. Dalai Lama. “Be kind whenever possible. It is always possible.” Et dejligt citat at tænke på, lige til at skrive på et kort og sende til Inger Støjberg! Også sundt at ihukomme, når man er i telefonkø hos Skat eller når Mads har bagt boller – på madpapir. That shit sticks everywhere!

Hav en dejlig nytårsaften, drik champagne, hvis du kan og lad nu være med at kigge i spejlet undervejs.

Rigtig godt nytår.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *