Komplimenter er ligesom licens….


…det er noget vi giver til hinanden. Bør det ikke være sådan…?

Lad mig lige først dementere, at jeg skulle have noget imod, at folk kender deres egne styrker og sætter pris på dem. Det er jeg helt i orden med! Men det der med at være meget verbalt tydelig omkring sine egne fortræffeligheder, det har jeg det lidt anstrengt med.

Eksempel: For nylig så jeg på Julia Lahmes blog et interview/indlæg, som handler om tøjmærket Black Lily. Deres designs er flotte, deres materialer lækre og deres styles ligner noget man har set før. Mange gange. Man skal ikke gøre æh-bæh-buh til en sportsgren og jeg forstår godt, at de er stolte af deres produktion – men læderleggings? Come on. Grå strik. Hvide bluser og sort-hvide halstørklæder. Det er smukt og eksklusivt – det er bare ikke originalt. Og det er paradoksalt nok interviewets titel. Citeret fra designeren selv. “Jeg synes, vi skiller os ud fra mængden”. Nå? Det synes jeg egentlig ikke….

Som læser synes jeg, at det havde været mere troværdigt, hvis en eller anden mode-redaktør havde sagt det! “Black Lily er et meget specielt mærke, de skiller sig virkelig ud fra mængden”! Men nej.

“Jeg er en mega-god ven! Jeg synes selv jeg er rigtig god til at lytte!”

“Jeg er supergod til at købe gaver til folk!”

Says who? Say you?!

Jeg er for nylig blevet aktiv på Instagram og her lader man billederne skryde. Min mave er flad og megaflot! Mine cupcakes er perfekte! Jeg har en Royal Copenhagen-afdeling i mit køkkenskab og det er the shit! Det er sjovt, at vi som samfund ret nemt kan blive enige om, at mennesker IKKE er perfekte, at det er spild af tid at stræbe efter perfektion og at støv, nullermænd og brændte cupcakes er en del af tilværelsen… Alligevel males der glansbilleder, af både høj og lav. Der redigeres, lægges filtre og arrangeres helt tilfældige blomsterarrangementer, over-stylede tallerkner med morgenmad og lækre skriveborde KUN med designerting og labre loppefund. Heeeelt skødesløst! Or not…

Jeg bliver glad, hvis folk siger til mig, at mit hjem er hyggeligt, min mad smager dejligt eller at mine blogindlæg er gode eller sjove. Og jeg er glad for mit hjem, jeg spiser med stor fornøjelse den mad jeg laver og jeg skriver, så godt jeg kan. Og jeg mener ikke, at vi skal piske hinanden med Janteloven.

Alligevel synes jeg, at det er både sjovere, mere givende og væsentlig mere elegant, når vi giver komplimenter til hinanden, i stedet for til os selv. Vi kunne gøre det meget mere og BURDE gøre det meget mere. Det er gratis, det føles fantastisk godt, det er næstekærligt og folk bliver helt utrolig glade. Jeg starter.

Min søster Karoline er en fantastisk dejlig, omsorgsfuld, konsekvent, kreativ og ærlig mor. Hun er et meget stort forbillede for mig.

Min tidligere kollega Brenda har et stort, varmt og rummeligt hjerte. Alle føler sig velkomne hos hende, hun er altid imødekommende og positiv og hun stråler af livsglæde.

Min veninde Beth er vildt fascinerende, kreativ, anderledes og inspirerende. Hun er alt andet end ordinær og jeg er meget taknemmelig for vores venskab. HUN skiller sig ud fra mængden! For real…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *