Jeg har været på havetur i dag, hånd i hånd med Karl. Høj sol, bare arme og bøllehat. Jeg forstår bedre og bedre folk, som skam-poster fotos af deres lækre unger hér, dér og alle vegne. Når jeg står i solskinnet med min tykke og overstadige tumling på armen og deler sensommerens første store modne hindbær med ham, så skinner solen helt ind i hjertet på mig, så det næsten gør ondt af glæde! Så har jeg lyst til at invitere hele verden indenfor til kaffe, hindbær, havevandring, kartoffelhøst, vandpjaskeri og bjørnekrammere. Alle skal være her i vores have, nyde varmen på armene, kigge på blomsterne, misse mod solen, spise et æble og have bare fødder i græsset. Alle har fortjent øjeblikke som det. Tænk at være så privilegeret, at jeg får lov at nyde sådan en dag sammen med ham. De søvnløse nætter, snotnæserne, veerne og lortebleerne er glemt. Det her er det hele værd. Hindbærkys fra en mund, der hviner af glæde. Tak. Tak tak tak, uendeligt tak…..
