Derfor præsenterer jeg her min overlevelsesstrategi, som ganske frit og nemt kan adapteres i en almindelig dansk husholdning.

• “Husk at montere din egen ilt-maske først, FØR du hjælper andre!” Der er en grund til at jeg nogle dage, henved kl. 10 om formiddagen, har det som om jeg har slikket på en løvfrø. Det er fordi jeg ikke har indtaget andet end to kopper lunken kaffe siden jeg stod op. Når jeg har syge børn er jeg jammerlig til at huske at spise og drikke fornuftigt og det betyder at jeg nogle gange kommer til at tage nogle virkelig dårlige beslutninger. Eksempelvis at tage øjenbrynsfarve på og glemme det igen. Det resulterer efterfølgende i en intens kløe i hele den øverste del af ansigtet og en bekymrende lighed med Nick Cave. Så; uden mad og drikke til mor, går hele lortet i ged. NB: En bolle med Nutella kan holdes i én hånd og er derfor oplagt. Til alle måltider.
• Tænk som et egern og hav forråd af alt. Det er skidt at løbe tør for snackpølser, Panodil Junior eller frugt i mundrette stykker, når slaget skal slås. Det er derfor tilrådeligt at have et betragteligt forråd af alle ungernes foretrukne fødevarer, køkkenrulle til snot, isterninger til saftevandet, batterier til termometeret og vaskepulver til sengetøjet, som pludselig får akut brug for en ekstra vask. På kogeprogram.
• Tænk i forebyggelse, men vær forberedt på det værste. Håndvask, rene håndklæder, afspritning af dørhåndtag og toiletter, udluftning, rent sengetøj. Og selvfølgelig en hverdag med sund og fornuftig mad – men glem ikke godt med fløde i sovsen, så ungerne har noget at give af, når de pludselig brækker sig i tre dage i træk.
• Få styr på husapoteket. Panodil har den fordel, at man ikke behøver at tro på effekten, for at det virker. Det virker bare! Snedigt… Mine unger nægter kategorisk at indtage det flydende, så vi har altid et lille arsenal af suppositorier (røvraketter!), så nattesøvnen kan reddes i land. Et termometer er uundværligt, ligesom jeg også meget nødig vil mangle saltvandsdråber til bittesmå stoppede næsebor. Normalerweize bruger jeg ikke håndsprit, men i bussemændenes højsæson sker det oftere. Og husk at det skal masseres tålmodigt ind i rene og tørre hænder. Ellers batter det ikke en skid. Pun intended. Jeg har også stor glæde ved te med frisk ingefær, citron og honning ligesom jeg ikke holder mig tilbage med hvidløgene, når det er bacille-tid, men dén vej er belagt med uendelige diskussioner om placebo-effekter, griske medicinalfirmaer og kvaksalveri, så jeg forholder mig neutralt og indtager det for min fornøjelses skyld. Det kan jo ikke skade!
• En stor og velassorteret slikskål. Hos os er det et dejfad. Rigtig godt til at få ekstra kalorier i ungerne og helt genialt, når det er synd for mig, at mine børn skider om kap og tørrer snot af i mit tøj. Team Nygaard har en særlig forkærlighed for Ostepops, Skipper Mix og slikkepinde, men du skal følge dit hjerte… Og hvis dit hjerte siger figenstænger, så prøv lige at lytte én gang til. Ordentligt.
• Få noget søvn! Så mange timer som muligt. Eller bliv længe oppe og se “Billions”… Alternativt kan man lære sig den ædle kunst at sove med åbne øjne. Den kan fint praktiseres, mens ens mand fortæller om kant-isolering eller ens børnehavebarn detaljeret beskriver hvilket bogstav hans seneste lort lignede.
• Brug dine livliner. Ring til nogen, der virkelig holder af dig og klynk ligeså højt som dine børn. Vær rundhåndet med iPad og Netflix. Spis take out, rugbrødsmadder og supper fra en karton. Og sig for himlens skyld ja tak, hvis folk tilbyder at hjælpe med indkøb, ture på apoteket eller pasning af raske børn. Bare lad være med at smitte dem som tak… “Jo, selv tak. For lort!”.

Vi kan godt mærke, at det er det rigtige for ham. Han er stor og energisk, han snakker som et vandfald, er fysisk stærk, har humor, elsker skæg og ballade og har et højt energiniveau. Han trænger til luftforandring, til nye udfordringer, til andre rammer og regler, til andre voksne end mig og til nogen at lege med! Og alligevel skulle jeg tage en dyb indånding, da jeg gav ham knus og kys i morges og sendte ham ud af døren med Mads og Mattis. Pludselig så han frygtelig lille ud.

I vores lille familieunivers er det en stor ting at Karl skal passes af andre end mig, mormor eller bedstemor. Han har aldrig kendt andet og hele hans hverdag ændrer sig nu. Jeg er voksen og kan være rationel, trække på skuldrene og tænke, at det er et fantastisk sted han skal være. Men Karl er knapt tre år og han er i høj grad styret af sine følelser. Og han har flere gange gjort os opmærksomme på, at han ikke er specielt vild med tanken om at skulle i børnehave… “Mads, hvis du ikke er der, så kan mor bare være der!”. “Nej Karl, for mor skal jo passe Lasse…” “Jamen, hvis I ikke er ved mig, så bliver jeg jo ked af det!” Tjaa…

Det har hele tiden været planen at Karl skulle i børnehave nu. Der er intet, der taler imod det. Og fordelen er, at han kender huset og personalet ud og ind. Han er kommet i Børnehuset Himmelblå i årevis og der er ikke den kringelkrog, han ikke kender. Så det er hverken rammerne eller ansigterne, der er udfordringen. Det er ændringen af hverdagens rutine. Karls lille liv skal lægges i nye folder og han skal vænne sig til “new normal”.

Og verden venter på ham. Fuld af perleplader, puslespil, legekammerater, bilbaner, madpakker og ture i gymnastiksalen, på legepladsen og i skoven. Så vi smiler opmuntrende og krammer hinanden en ekstra gang. I det store spil er det knapt nok en krusning i overfladen. Det skal nok gå! Og om lidt kommer han hjem fra sit livs første dag som institutionsbarn. Og han skal krammes og kysses og roses. Og have en is! Ønskebarnet.

Og ja, vi bader med vores børn! Når man sådan står der og skyller shampoo ud og konverserer med sine unger, så kommer man også til at svare på, hvorfor der er hår dér eller hvorfor man egentlig går med bh. Og i min optik er det en vigtig gave at give sine børn med ud i verden. At kroppen er dejlig, interessant og vigtig at tage vare på og tale om. Det giver jo også lejlighed til at snakke med sine børn om, hvor folks grænser går. Hvor ens egne grænser går og hvor det er sundt og naturligt at de selv sætter deres.

Jeg havde kortvarigt i løbet af min tid i Aarhus en amerikansk kæreste. Vi var sammen i to-tre måneder og jeg så ham aldrig nøgen i fuld figur. Jeg sov uden tøj på og han sov i t-shirt og sweatpants. Og efter eventuelle afklædte aktiviteter, godt gemt under dynen, klædte han sig på INDEN han stod ud af sengen. Han fortalte, at han aldrig havde set sine forældre nøgne og han var dybt mystificeret af, at nøgenhed ikke var et tabu for mig. Jeg forklarede ham om min opvækst, om mine forældres afslappede forhold til nøgenhed, om kulturen i Danmark. At her har børnene bar mås ved stranden, at man kan bade topløs, hvis man vil, at man må amme alle steder.

Men det er efterhånden 13 år siden og jeg kan med beklagelse konstatere, at tingene har ændret sig. Om sommeren er der ingen topløse kvinder ved strandene mere. Måske man er bange for ufrivilligt at ende på internettet? Vores gode venner har en søn på fem. Da han i sommer legede nøgen ved en lokal strand blev han spurgt af en lidt ældre pige om ikke han syntes det var upassende, at han ikke havde badebukser på. Der er ammehjørne i IKEA og Magasin, så man ikke risikerer ammende kvinder i Joe & the Juice. Og der er sågar caféer, der helt frabeder sig amning. Det er som om der er sket et stort kollektivt moralsk skred, som betyder at eksempelvis en brystvorte er blevet seksuelt ladet og blufærdighedskrænkende i situationer som tidligere var ganske uskyldige. Jeg konstaterer det – men jeg forstår det ikke. En brystvorte er vel først og fremmest et mundstykke! Og du KAN jo kigge væk….

Det er som om vi har parkeret naturligheden og den sunde fornuft og erstattet det med snerperi, hyklerisk blufærdighed og en sørgelig kropsforskrækkelse. Hvorfor må der være store bryster på bybusserne i Aarhus, men jeg må ikke amme, mens jeg drikker en kop kaffe? Min blottede brystvorte har i det mindste et fornuftigt formål og er på INGEN måde i en seksuel kontekst, når jeg ammer (så diskret jeg kan!).

Så; hvis man ankommer til Vestermarksvej 4 uanmeldt (please DON´T!), så er man selv ude om det. Man risikerer at finde fruen i huset på “det lille hus” for åben dør og halvdelen af mælkebaren ude i fri dressur. Det er ikke et tænkt scenarie. Når en kvinde skal, så skal hun…. Også hvis det er midt i en amning og et skænderi med ældste barn.

Karl og jeg var efterhånden begyndt at mangle et tilbud udenfor husets fire vægge. Et tilbud med andre børn, andre legesager, andre udeområder, andre vægge! Vi har brugt biblioteket rigtig meget, hygget os i Mattis’ børnehave og besøgt venner og familie så meget som muligt. Men vi trængte voldsomt til et stabilt ugentligt tilbud målrettet til en dreng som Karl. Jeg undersøgte legestuer i Horsens, Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, men enten er de for langt væk – så han falder i søvn i bilen og er en l… resten af dagen – eller også er der et lige lovlig entusiastisk fokus på Bibelen, i hvert fald til min smag…

Så den entreprenante mor tog sagen i egen hånd og undersøgte muligheden for at opstarte en legestue i Brædstrup, som ligger seks kilometer væk. Brædstrup er vores go-to-town, her kan man blive klippet uden at blive grim samtidig, købe virkelig god vin af Henning og forære sig selv en eksklusiv mascara til over 300 kr. Alle tre ting kan blive akutte, når man bor på landet og gyllesæsonen er begyndt…. Anyway, Team Sognehus i Brædstrup var helt med på opstart af legestue, men projektet skulle starte fra scratch. Dvs. at jeg skulle skaffe pusleplade, legetøj og alt det andet, som en legestue kræver. Jeg tøvede lidt og luftede mine spekulationer til et bestyrelsesmøde i Mattis’ børnehave. Stikord til turban og appelsin!! Anne-Lise, børnehavens leder, kiggede forundret på mig og spurgte, hvorfor jeg ikke bare lavede en legestue i Børnehuset Himmelblå. Månestuen er tom hver fredag og vi var da hjerteligt velkomne! Det tog mig ca. 40 sekunder at beslutte mig….

Her i Sønder Vissing har vi ganske enkelt en formidabel naturbørnehave. Børnehuset Himmelblå ligger lige i udkanten af byen. Huset er ny-renoveret og installeret med de lækreste faciliteter, store lyse stuer, fine toiletter med hæve-sænke-pusleborde, kæmpe fællesrum med stort køkken og gymnastiksal under samme tag til fri afbenyttelse. Udeområderne er enorme, legepladsen er fantastisk og der er Naturbase med shelter, udekøkken, frugthave, skolehytte, bålsteder og meget mere. Sådan et tilbud siger man bare ikke nej til!

Og fordi Månestuen er fuldt udstyret, fordi puslefaciliteterne og kaffemaskinen allerede er der, så var det eneste jeg skulle gøre at lave et opslag på Facebook, pakke en pusletaske og en madpakke, tage Karl i hånden og møde op. Det var selv sagt lidt spændende at se, om vi mon blev andre end mig og Karl, for vi er jo ikke just det tættest befolkede område i Horsens Kommune og jeg havde intet feltarbejde lavet i forhold til behovet for en legestue. Jeg havde, som en dygtig og selvstændig kvinde af det nye årtusind, udelukkende lyttet til mine egne behov! (Undskyld, Svend Brinkmann.)

I løbet af legestuens første tre måneder har vi mødt otte nye mødre og et væld af nye børn. Vi hygger, leger med husets andre børn, snakker, hører musik, bygger med Brio, deler madpakker, klatrer på motorikbanen, drikker kaffe, ammer (det gælder altså ikke os alle…), lægger puslespil, spiller på trommer, leger med Duplo, dukker, værktøj, køkkensager, klæd-ud-tøj og rædselsfuldt elektronisk legetøj, som kan sige abnormt høje og enerverende lyde. Nu har vi døbt legestuen Mælkevejen. Naturbørnehaven/vuggestuen hedder Himmelblå og stuerne hedder Månen, Stjernen og Solen (Og Scooby Doo!! Don’t ask…) Så Mælkevejen passer ind i temaet og her er mælk alle vegne…. Både i kaffen, i ungerne og i ammeindlæggene.

Når man efter ti år i Aarhus flytter på landet, så forbereder man sig på, at de sociale ting skal dyrkes mere intenst end konventionelle landbrugsafgrøder for at give afkast. Og derfor bliver man så helt utroligt taknemmelig, når man får det hele for det halve og ikke skal gøre en skid! Jeg er kommet så nemt til Legestuen Mælkevejen, at jeg næsten ikke kan tro mit held. Den er et hit for os, for de andre familier, for Børnehuset Himmelblå, for personalet, som har taget fantastisk godt imod os og ikke mindst for Sønder Vissing, som ud af det (himmel-)blå blev endnu skønnere at bo i. Og nu kommer foråret og vi skal på legepladsen og drikke kaffe, mens ungerne æder græsstrå, laver sandkager, gynger og stirrer fascinerede på de store børnehavebørn, der kan køre på moon car og rutshe med hovedet forrest.

ALLE med små børn i miles omkreds er meget velkomne, vi tjekker ikke jeres postnummer! Vi er der som regel 8.30 til 11.30, vi er gratis, vi kan findes på Facebook og på Mælkevejen kan I hygge jer HELT uden at vi siger Fadervor eller foreslår jer at snuse lidt rundt i Johannesevangeliet!

Min dag ser, gennemsnitligt, sådan ud: op, på badeværelset, morgenmad med familien. Lave madpakker, tøj på, soignering af børn, hjælpe dem med tøj, pakke Mattis’ taske, sko og overtøj på, køre i børnehave. Det foregår omkring kl. 8.15. Hjemme igen ca. kl. 9.00. Udenfor med Karl og bagefter laver vi en indendørs aktivitet. Nogle gange noget kreativt, nogle gange musik, nogle gange noget praktisk. Ellers kører vi på biblioteket eller på besøg hos nogen. Frokost omkring kl. 11, Karl sover ca. 11.30-14. I dét tidsrum sker der et udvalg af følgende: tømme eller fylde opvaskemaskine, tømme eller fylde vaskemaskine, lægge tøj sammen og på plads, lave granola, farve øjenbryn, rydde legetøj op, gøre badeværelser rene, læse e-mails, lave bestyrelsesarbejde for børnehaven, forberede aftensmad, samle strømper op, spise frokost, motionere i stuen, bage rugbrød, bestille lægetider, tømme skraldespande, reservere biblioteksbøger, drikke kaffe, være på toilet i fred, lave madplan, fjerne afskallet neglelak, læse nyheder online, støvsuge, pille grå hår ud af hovedet, tale i telefon, samle LEGO op, skrive til min blog. Karl står som regel op omkring kl. 14, hvor vi måske spiser noget eftermiddagsmad, måske går udenfor, måske læser, spiller iPad, laver puslespil eller noget andet hyggeligt. Kl. 14.30-15 henter vi Mattis og vi plejer at tage os god tid, så de kan nå at lege sammen i børnehaven. Vi er hjemme inden kl. 16, hvor Mads som regel kommer hjem. Så er det familietid, måske udenfor igen, fjernsyn og frugtskål, mad ved 18-tiden, badekar, nattøj, tandbørster, historier og godnatsange. Lyset slukkes omkring 19.45, køkkenet ryddes og Mads og jeg dratter om på sofaen, kysser og logger på HBO.

Der er naturligvis udsving, hvad alle der nogensinde har kendt et barn eller brugt tid i en familie kan regne ud! Der er også sæsonmæssige udsving og i sommerhalvåret vil jeg nok være mere tilbøjelig til at lade sokkerne og de grå hår være og gå i køkkenhaven eller drivhuset i stedet. Om vinteren bruges der mere tid på at rydde ud i skuffer og skabe, eliminere bunker og sortere og kassere legetøj og tøj. Ingen af os er ordensmennesker, vi roder temmelig meget og der akkumulerer sig en hel del pulter i krogene hen over sommeren, som jeg så forsøgsvist muger ud i om vinteren. Det morer mig ikke specielt meget, men jeg er paradoksalt nok allergisk overfor husstøvmider og hvis alting er totalt broklet til af rod og støv, så bliver jeg simpelthen utilpas. Jeg bliver aldrig dronningen af Ajax og pletfri overflader, men jeg prøver…. For en mere udførlig beskrivelse af hvor stort et svin jeg er, kan man klikke sig her hen.

Måske er det i virkeligheden mere korrekt at sige, at jeg aldrig mangler noget at lave, selv om jeg går hjemme. For naturligvis er der også elementer, som keder mig, præcis som da jeg arbejdede. Jeg kender mange mennesker, som er virkelig glade for deres arbejde – og de keder sig også nogle gange. Dagdrømmer, laver overspringshandlinger og fantaserer om andre måder at tilbringe dagen på…. Jeg dagdrømmer eksempelvis tit om De Termiske Bade på Hotel Vejlefjord! Eller om at have en farm i Afrika for foden af Ngong Hills, drikke cocktails, høre grammofonplader og skyde efter løver. Men for det første så er der ALT for langt i børnehave for Mattis hver morgen, Mads ville aldrig klare varmen og når hverken Denys eller Bror var hjemme, så virkede det altså også som om Karen kedede sig lidt. Så vi bliver! Jeg har for øvrigt også engang læst, at hvis man aldrig keder sig, så er det fordi man er for dum…. Og hvem vil have dét siddende på sig??