Kommentarer til: Bekymrer du dig om dit fremtidige arbejdsliv?

Af: Johanne

Johanne — Thu, 04 Feb 2016 10:17:07 +0000

Hej Karen. Tak for læsning og for din kommentar! Denne løsning fungerer i hvert fald rigtig godt for os og du har ganske ret – det er i særdeleshed en gave, når der er syge børn 😉 Da er vi lykkeligt fri for morgensure diskussioner om, hvis dagsprogram, der er det vigtigste og hvem der tog barnet første sygedag sidste gang…
Idéen med en webshop er slet ikke dårlig! Den ryger i mit idékatalog.
De bedste hilsner fra Johanne.

Af: Johanne

Johanne — Thu, 04 Feb 2016 10:07:47 +0000

Som svar til Asser Munch.

Hej Asser! Skønt at du har fundet vej herind og kan lide, hvad du læser. Tak for det. Der arbejdes pt. på både en abonnements-knap og en Share-knap, så man ikke behøver at gå glip af noget 🙂
Jeg kan godt lide din formulering om, at det ER ambitiøst at vælge noget andet end den klassiske karrierestige, at satse på familien, på friheden, på selvstændigheden. Det kommer nok aldrig til at afføde den store grandiøse pensionisttilværelse på første klasse, men til den tid mærker man forhåbentlig stadig resultatet af, at man investerede i det, som føltes rigtigt for en.
De allerbedste hilsner til dig og familien.
Kh. Johanne.

Af: Karen pedersen

Karen pedersen — Mon, 01 Feb 2016 16:17:50 +0000

Hej Johanne med familie. Har lige læst din historie. Jeg synes din familie er rigtig heldig med dit valg. Nu skal ingen af jer have det dårligt, når et barn er sygt. Hvor trygt, og fint at I er enige om, hvordan Biksen skal køres. Det er jo en gave med børn, og det at I kan følge dem på så tæt hold. Det kunne nok være godt mange steder, hvis den ene forældre var hjemme. Held og lykke fremover. Du skal nok finde et jo, når tid bliver.
De kærlighed hilsner Karen

PS du kunne jo starte en webbutik.

Af: Asser Munch

Asser Munch — Mon, 01 Feb 2016 15:05:12 +0000

Hej Johanne 🙂

Fedt at opdage din blog! Hvordan abonnerer man?
Jeg genkender din karriere-ambitions-overvejelse. Selv om jeg ikke er hjemmegående, har jeg til tider samme bekymring for, om jeg nu gør det rigtige… Når det sker, beslutter jeg mig (igen) til, at det sgu ER ambitiøst at fastholde friheden til at lave det, som giver mening hver dag. Jeg har flere erfaringer med ansættelser som giver en dejlig, stabil løn, men hvor meningen fortaber sig i, at sådan er det nu engang, og det er jo chefen, der betaler og dermed bestemmer.

Når man har rundet 40, kan det føles lovligt studentikost at fedte rundt med blogs og instagram uden helt at kunne pege på fremtids-rationalet. Men så længe den går, så går den, og jeg nyder ærligt talt selvstændigheden, selvom det så koster mig friheden til at tage til Thailand all inclusive hvert år.
Det kommer, når jeg bliver millionær på min business – hvis jeg gider 😉

God fornøjelse, jeg prøver at følge med her. Hils din arbejdsgiver, vi ses engang.

KH Asser.